Noget af det værste der kan ske for en ingeniørstuderende (og mange andre studerende også vil jeg tro) er at ens computer ikke rigtig kan starte, især når skærmen begynder at blive blå og ordene FATAL SYSTEM ERROR toner frem på skærmen. Dette er noget der kan få tårer frem i øjnene på selv de mest fattede, men når man tager i betragtning, hvilken tudeprinsesse jeg er, så kan I selv gætte jer til min reaktion onsdag aften, da netop dette skete for mig.
Og hvad skulle jeg så gøre? Sidste gang min computer (den gamle) døde, da var Lars lige i nærheden med helt fantastisk support. Men nu sidder Lars i Lübeck, så han var ikke lige ved hånden...... Jeg gjorde nok, hvad mange unge kvinder ville gøre i den situation (nej, ikke noget med bytte med andre ydelser)....... Jeg ringede til min far.
Og klokken 11 næste formiddag var jeg så på vej til Engesvang (tæt på Silkeborg), hvor min far bor. Eller det ville jeg have været, hvis bussen var kommet. Men x-bussen kunne ikke starte, så derfor skulle rejsegarantien jo afprøves, hvorfor jeg tog en taxa til Silkeborg sammen med andre strandede buspassagere...... Nu håber jeg bare jeg kan få mine penge tilbage, men hvad nytter rejsegarantier, hvis man ikke tør udnytte dem?
Tilbage til computerhistorien: Min far åbnede computeren, tændte for den - herefter kørte den af sig selv et reparationsprogram.... og så virkede den! Jeg mistænker ham for at have installeret et program, der får computeren til at gå ned med mellemrum, på den måde kan han sikre at jeg kommer og besøger ham..... Nå, men jeg er i hvert fald glad for at computeren virker!!! Og jeg er også glad for at have mulighed for at se min far, og spise hans gode mad! (I går fik vi karrysuppe, entrecote og is)
Jeg bliver i Engesvang til i aften. I morgen skal jeg til koncert på Rock Nielsen med min søster og søndag skal jeg hjælpe til ved et kursus som Ventilen afholder, så jeg ved godt hvad jeg skal få tiden til at gå med!
Så selv om det har været et par turbulente dage, så virker fremtiden lys! Knus til alle jer derude der gjorde min rejse til Engesvag mulig, fordi de ikke insisterede på, at jeg skulle deltage i diverse møder!