lørdag den 29. september 2007

Fredag og lørdag i Århus

Fredag efter skole tog jeg toget til Århus for at besøge min veninde Kirstine, som jeg kender fra gymnasietiden. Vi lærte hinanden at kende, fordi vi var på det "sorte gramatikhold". Vores gymnasie var lidt hippiagtigt, så selvom man opdelte gramtikholdene efter niveau, så skulle det ikke kunne ses, hvem der var bedst, og hvem der var dårligst til gramatik, derfor farverne. Men det er nu også meget sejt, at have det sorte bælte i gramatik :-) Nå, men Kirstine og jeg kom til at snakke sammen, fordi vi begge to hed Kirstine, og da det emne var udtømt, fulgte der heldigvis andre mere interessante emner.


Da jeg var færdig med at fare vild på Kirstines meget store og forvirrende kollegie, var det efterhånden aftensmadstid. Kirstine havde lavet pizza - en med gorgonzola, kartoffel og blommer og en med parmaskinke, champignon og rucula...uhm!



Lørdag eftermiddag kørte vi med bussen ind til Århus midtby, køreturen brugte vi på at tage billeder og tro mig, dette er helt sikkert det, hvor vi ser mest normale ud - ihh hvor var det dog fjollet.



Efter en utrolig hård shopping-tur var vi på Cafe Jorden. Her fik vi Stjerneskud.

Kl. 17 sad jeg i toget tilbage til Aalborg, for jeg skal i kirke og i Ventilens mødested i morgen, og Kirstine skulle have besøg af sin kæreste. Men vi synes, at det var skønt, at det kunne lade sig gøre at se hinanden, selv om det var kort.

Ingen kommentarer: