søndag den 11. november 2007

En herlig weekend

Jeg havde besøg af min søster Sidsel hele lørdag. Det var første gang siden Sidsel kom hjem fra Island, at vi havde haft tid sammen bare os to Vi var ude at shoppe, for Sidsel havde lige fået løn! Vi havde en herlig dag med en masse sjov, men også tid til at tale om de vigtige ting som fx fremtid og venskaber. Om aftenen tog vi i byen for at danse - og det gjorde vi så til vores fødder og ben var fuldstændig færdige - der var utroligt langt hjem! Jeg er så glad for min søster! Her er et dansebillede af os.

Søndag aften har jeg haft besøg af min veninde Rikke. Hun har lige været i Prag og hun havde taget en Mucha plakat med hjem til mig - hun er sådan en skat! Vi har haft en dejlig aften med mad og snak og film. Kan man forestille sig skønnere beskæftigelser?

onsdag den 31. oktober 2007

Aalborg kan se utroligt sjov ud

Ihh, jeg har bare fået det skønneste freeware billedbehandlingsprogram. Det var det program, der gjorde det muligt at få de rare tumble billeder på nettet (se blogindlæg længere nede), og nu har jeg lavet nogle sjove (og flotte) billeder af Limfjorden. De kommer her:
Det var egenlig bare det jeg ville.
Nu vil jeg lige snuppe en times lektier inden jeg skal til dans.
Have fun!!

tirsdag den 30. oktober 2007

ADVARSEL: Et kedelig blogindlæg

Hej Igen

Det er ved at være nogen dage siden, måske er det bare fordi jeg ikke rigtig oplever noget.....

I dag har jeg for eksempel bare siddet på min numse hele dagen og skrevet et arbejdsblad til vores projekt på uni, kun afbrudt af kaffedrikkeri, mad, radio (P1), kabaler(mest Napoleon) og læsning af mails. Ikke så muntert igen!

I går var jeg træt hele dage, fordi jeg ikke kune falde i søvn aftenen før, så der var livet heller ikke så munert...


Ej, nu skal jeg også slutte med alt mit pjat. Efter jeg er begyndt at blogge, har jeg faktisk tænkt meget over at livet afhænger meget af hvordan man fremstiller det. Det handler ikke kun om hvad jeg skriver og siger til andre, det handler også om hvad jeg siger til mig selv. Så for tiden øver jeg mig på at sige til mig selv: Jeg opnår en masse, jeg er lykkelig og jeg er stærk og smuk. Det er naturligvis ikke sandt hver eneste dag, men for at det skal gå i opfyldelse de fleste dage bliver jeg nødt til at tro på det. Derfor kunne min beretning om disse dage også have lydt:


I går var jeg ved min mormor, vi skulle se på min morfars billeder. Det var en dejlig eftermiddag hvor vi fik snakket rigtig meget om hvad min morfar var for en mand og hvordan hans og min mormors liv sammen har formet sig. Det var rigtig spændende og jeg får altid så meget ud af min mormors syn på livet. Senere tog jeg til kirkekor, hvor vi tog hul på julemusikken, det er altid så dejligt, fordi det er musik fyldt med glæde.


I dag skal jeg igen ud til min mormor til vores ugentlige familieaften, her kommer min mor og min søster også. Nogengange kommer min moster og hendes drenge også...men vist ikke i dag. Her er et billede fra en af vores foregående familieaftner:


Det er altid utroligt tosset!
I lørdags var jeg iøvrigt med til (endnu) et Ventil arrangement, i kan læse om ensomhedsdagen på min ventil-blog: kirstine.ventilen.dk.
Nu vil jeg ikke skrive mere, jeg vil finde en bus, der kan køre mig ud til min mormor.

søndag den 21. oktober 2007

Det sjoveste spil i verden


I fredags var de to gutter fra min gruppe og jeg til kartoffelbar på uni. Det med kartoffelbar har vist noget med efterårsferien at gøre (Hvem der bare stadig havde sådan en!). Desuden kunne man lave kartoffeltryk (hvilket jeg selvfølgelig MÅTTE prøve)




Men vi mødte altså nogle elektronik-ingenør-studerende, der kunne det sjove spil tumble. Oprindeligt er det det samme som klodsmajor, men de havde lavet fjolle-regler, der blandt andet inkluderede, at man skulle kaste terningen ind i tårnet (for ærens skyld) samt råbe kryds meget højt hver eneste gang der blev stået stjerne. Det hele var meget mærkeligt men også meget muntert. På et tidspunkt fandt vi så ud af at det var meget sjovere at spille med to spil, og dermed få kæmpe-høje tårne. Det er det der er billeder fra herunder. Men da billederne er taget med Jonas' telefon er de af svingende (og mørk) kvalitet... Da jeg prøvede at rette op på dette ved at lave noget billedbehandling blev de vist også med svingende farve.... Men så meget mere muntert er det jo også :-)


Resten af weekenden har jeg været på overlevelsestur med Ventilen. I kan læse om det på kirstine.ventilen.dk hvor jeg også blogger fordi jeg er bestyrelsesmedlem i Ventilen Danmark.
Jeg håber at alle I andre har haft en herlig weekend..... Hej hej fra mig

tirsdag den 16. oktober 2007

Bestyrelsesmøde og en bøn

Som nogen af jer ved, er jeg blevet bestyrelsesmedlem i Ventilen. Jeg var til det første bestyrelsesmøde denne weekend, og da det var det første i året løb det over fredag, lørdag og søndag.

Det var virkelig en stor oplevelse, og en stor udfordring! Men det er rigtig spændende og jeg tror jeg kan lære en hel masse af det. De ting jeg til at starte med skal arbejde på er: Hvordan vi skal anvende en nylig færdiggjort trivselsundersøgelse i organisationen samt opstilling af krav til en ny landsdækkede hjemmeside, der kan mere end den, vi har i forvejen. Desuden skal jeg arbejde med vores landsdækkende sommertur.

Grundene til jeg arbejder frivilligt for Ventilen og er gået ind i bestyrrelsesarbejdet er dels pga. den opkvalificering af mine personlige kompetencer arbejdet giver, men jeg ville ikke lægge så mange timer i arbejdet som jeg gør, hvis ikke jeg synes det var en god sag! Jeg synes det er vigtigt at hjælpe de stille og ensomme unge, fordi de har svært ved at indgå meningsfyldt i sociale sammenhænge med mindre de får et skub. Og hvis man ikke kan indgå meningsfyldt socialt, så kan man heller ikke fungere i vores samfund. Derfor håber jeg også at der er nogen af jer derude, der vil støtte vores arbejde! Vi mangler medlemmer under 30år, og hvis vi ikke finder dem inden 1.januar mister vi nogle af vores tilskud, hvorved færre unge kan hjælpes. Det koster kun 75kr om året og I kan finde et link til indmeldelse herunder:
http://www.ventilen.dk/sider/MENUPKT_om_ventilen/bliv_medlem.html
Medlemsskab inkludere ikke frivilligt arbejde! PS. Vi mangler ikke medlemmer over 30.

vh Kirstine

onsdag den 10. oktober 2007

Udsyn fra mit vindue



Hvor er livet bare herligt!!!

Jeg var til gruppemiddag i går, og der var en overflod af livsglæde. Det var en aften med masser af grin, musik og skøre indfald. Og så vågnede jeg op i dag og var rigtig glad! Jeg tror virkelig, at det er godt for sjæl og krop at få grinet igennem, som vi gjorde i går aftes.

I dag har jeg så forberedt mig til det bestyrrelsesseminar jeg skal til i weekenden med Ventilen, idet der dumpede ca. 80 siders bilag ind af min postkasse i morges. Jeg er godt nok kommet på arbejde! Desuden har jeg lavet lektier, taget billeder af udsigten fra mit soveværelsesvindue og gået tur i det gode vejr! I aften skal jeg til mavdans, og det glæder jeg mig til.

I morgen skal jeg begynde på faget statistisk signal proccesering og jeg har ikke rigtig nogen ide om, hvad det indeholder. Jeg håber, det er til at finde ud af, for jeg skal til eksamen i det. Desuden skal jeg holde et Ventil-møde og til ølsmagning om aftenen sammen med min gruppe.

Det var vist alt for nu.

fredag den 5. oktober 2007

Måske mest om livets skyggesider

Noget af det værste der kan ske for en ingeniørstuderende (og mange andre studerende også vil jeg tro) er at ens computer ikke rigtig kan starte, især når skærmen begynder at blive blå og ordene FATAL SYSTEM ERROR toner frem på skærmen. Dette er noget der kan få tårer frem i øjnene på selv de mest fattede, men når man tager i betragtning, hvilken tudeprinsesse jeg er, så kan I selv gætte jer til min reaktion onsdag aften, da netop dette skete for mig.

Og hvad skulle jeg så gøre? Sidste gang min computer (den gamle) døde, da var Lars lige i nærheden med helt fantastisk support. Men nu sidder Lars i Lübeck, så han var ikke lige ved hånden...... Jeg gjorde nok, hvad mange unge kvinder ville gøre i den situation (nej, ikke noget med bytte med andre ydelser)....... Jeg ringede til min far.

Og klokken 11 næste formiddag var jeg så på vej til Engesvang (tæt på Silkeborg), hvor min far bor. Eller det ville jeg have været, hvis bussen var kommet. Men x-bussen kunne ikke starte, så derfor skulle rejsegarantien jo afprøves, hvorfor jeg tog en taxa til Silkeborg sammen med andre strandede buspassagere...... Nu håber jeg bare jeg kan få mine penge tilbage, men hvad nytter rejsegarantier, hvis man ikke tør udnytte dem?

Tilbage til computerhistorien: Min far åbnede computeren, tændte for den - herefter kørte den af sig selv et reparationsprogram.... og så virkede den! Jeg mistænker ham for at have installeret et program, der får computeren til at gå ned med mellemrum, på den måde kan han sikre at jeg kommer og besøger ham..... Nå, men jeg er i hvert fald glad for at computeren virker!!! Og jeg er også glad for at have mulighed for at se min far, og spise hans gode mad! (I går fik vi karrysuppe, entrecote og is)

Jeg bliver i Engesvang til i aften. I morgen skal jeg til koncert på Rock Nielsen med min søster og søndag skal jeg hjælpe til ved et kursus som Ventilen afholder, så jeg ved godt hvad jeg skal få tiden til at gå med!

Så selv om det har været et par turbulente dage, så virker fremtiden lys! Knus til alle jer derude der gjorde min rejse til Engesvag mulig, fordi de ikke insisterede på, at jeg skulle deltage i diverse møder!

lørdag den 29. september 2007

Fredag og lørdag i Århus

Fredag efter skole tog jeg toget til Århus for at besøge min veninde Kirstine, som jeg kender fra gymnasietiden. Vi lærte hinanden at kende, fordi vi var på det "sorte gramatikhold". Vores gymnasie var lidt hippiagtigt, så selvom man opdelte gramtikholdene efter niveau, så skulle det ikke kunne ses, hvem der var bedst, og hvem der var dårligst til gramatik, derfor farverne. Men det er nu også meget sejt, at have det sorte bælte i gramatik :-) Nå, men Kirstine og jeg kom til at snakke sammen, fordi vi begge to hed Kirstine, og da det emne var udtømt, fulgte der heldigvis andre mere interessante emner.


Da jeg var færdig med at fare vild på Kirstines meget store og forvirrende kollegie, var det efterhånden aftensmadstid. Kirstine havde lavet pizza - en med gorgonzola, kartoffel og blommer og en med parmaskinke, champignon og rucula...uhm!



Lørdag eftermiddag kørte vi med bussen ind til Århus midtby, køreturen brugte vi på at tage billeder og tro mig, dette er helt sikkert det, hvor vi ser mest normale ud - ihh hvor var det dog fjollet.



Efter en utrolig hård shopping-tur var vi på Cafe Jorden. Her fik vi Stjerneskud.

Kl. 17 sad jeg i toget tilbage til Aalborg, for jeg skal i kirke og i Ventilens mødested i morgen, og Kirstine skulle have besøg af sin kæreste. Men vi synes, at det var skønt, at det kunne lade sig gøre at se hinanden, selv om det var kort.

onsdag den 26. september 2007

Mit liv med gruppen

I dag skal bloggen så handle om min gruppe, for jeg har nemlig nådigst fået tilladelse til at lægge billeder af dem på nettet. Så her er billeder fra dagen i dag:


Her ses Anette og Line, travlt optaget (forhåbenligt af meget vigtigt gruppearbejde)

Her er Jonas, der glæder sig over dagens jagtbytte (kantinemad :-) )

Her er Niels, der har lovet at lave svinemørbrad med svampe og parmaskinke, bagt med noget rødvin til gruppeaften i næste uge, så det glæder vi os forfærdeligt meget til!

Og her er Line og så selvfølgelig mig. Jeg tror ikke Line er særlig glad for at være i gruppe med mig, hvis jeg skal bedømme alene ud fra dette billede.

Det var alt fra grupperaporteren i dag!

mandag den 24. september 2007

En mandag lidt ud over det sædvanlige


Nå, så kan i se det selv! Jeg er blevet skør, jeg er begyndt at fotograferer mine blomster og mit græskar.

Jeg har været så utroligt fjollet hele dagen, og jeg tror det skyldes mangel på søvn, for jeg faldt først i søvn kl. 2.00. Jeg havde hele hovendet fyldt med alt det nye, der skal til at ske i mit arbejde for Ventilen og med mit studie projekt, som nu begynder at tage fart.

På Uni i dag, holdt vi et kort møde, hvorefter det var tid til bordfodbold. Holdene var de samme som tidligere Niels og mig mod Line og Jonas - og jeg kan lige så godt sige det som det er, Niels og jeg fik bank.... igen. En kort overgang efter Jonas havde scoret selvmål, var vi dog ved at komme efter det, indtil Niels synes, at han ville retunere tjenesten og selv scorede et selvmål. Det var så enden på den kamp. Og grunden til at jeg ikke nævner min egen indsats i kampen, har intet at gøre med at jeg spiller perfekt (for det gør jeg ikke), men at jeg sjældent røre bolden.

Senere i dag skal jeg til kor, fordi jeg skal synge til en koncert i morgen. Jeg glæder mig, for vi har fået nyt orgel i kirken, så det er spændende, hvordan det hele kommer til at lyde.

Det var alt for nu, jeg skal ned og købe fryseposer, mælk, ansigtscreme og kaffe... For hvad er livet værd uden?

søndag den 23. september 2007

Kære Alle Sammen

Nu vil jeg være med på den hotte nye trend! Nemlig at blogge. Det minder mig om en studiegruppe jeg engang var i, det gik der trend i cykelhjelme! Og nu er det altså at blogge der er IN!!! Det er i øvrigt præcis de samme der blogger som dem der har cykelhjelme. Så jeg vil sige tak til Berit og Lars, I vil altid være mine trendsættere!

Nå, efter denne ikke særlig klare indledning vil jeg haste vidre til næste punkt, for meningen med dette er vel at jeg skal fortælle hvad jeg går og laver. Tænk en gang hvor selvcentereret, en hel side kun om mig - gad vide om der er nogen der læser den?

Kære læser, hvis du ikke er faldet i søvn vil jeg fortælle om i går. Jeg var til Ventilen Danmarks årsmøde. Før årsmødet var jeg inviteret til et fokusgruppe interview, der skulle belyse de frivilliges trivsel i Ventilen. Jeg synes det var super spændende at høre om, hvad de andre Ventiler laver, rundt om i landet og jeg fik gode ideer med hjem :-)

Selve årsmødet startede med et oplæg om kapacitetsudvikling (gad vide om jeg har fået rigtig fat i ordet). Det var meget indholdsmættet, så jeg var virkelig kommet på arbejde i forsøget på at få alle guldkornene med. Senere var der formandsberetning, fremlæggelse af regnskab og valg af bestyrrelse samt hvad den slags arrangementer ellers indeholder, og det hele trak ud en time, hvilket betød at jeg først var i Aalborg kl. 23. Tak til Rasmus som underholdt mig hele vejen hjem i toget, selvom han lige har fået en portable playstation.

......Men så var det også tid til dagens højdepunkt, nemlig Lines fødselsdag!!! Line er en af de skønne unge kvinder fra min gruppe og hun fyldte 19, så nu er hun jo trådt ind i de voksnes rækker :-) Vi havde en skøn fest, med mange pudsige indslag, af højdepunkter kan nævnes: Lines Tale (hvor hun dog elsker at være midtpunkt den pige), skrige Let Me Entertain You, sammen med Jonas (Vi brugte en vinoplukker som microfon), møde Kåre som jeg kender fra gymnasietiden, fordi han dengang boede sammen med en af mine venner samt selvfølgelig at danse med min Søster.

Alt i alt en dag og aften jeg sent vil glemme.